Akryl negle

Med negle fra CND får du flotte og holdbare* negle. Det kan være klassiske franske negle, evt. med en lille dekoration på, eller også de helt vilde 3D akryl negle med f.eks. blomster der “vokser ud af neglen”. Og så kan det selvfølgelig også være alt det i mellem 🙂

Akryl negle – elegant og feminint

Uanset udseende får du en negl, som er stærkere end din egen naturnegl. Akryl negle beskytter din egen naturnegl, og giver samtidigt din hånd et lækkert feminint udseende med flotte negle. Umiddelbart kan man ikke se forskel på en akryl negl og en gele negl – de får samme elegante udseende. Det er kun din egen naturnegl, der afgør, om det er akryl eller gele, der passer bedst til dig.

*Det er ikke alle naturnegle, der passer bedst til akrylnegle – vi kigger på dine naturnegle og finder ud af, om det er akryl negle eller gele negle, der vil passe bedst til dig. Der er ingen forskel i udseendet på akryl negle og gele negle, det er udelukkende et spørgsmål om at finde den kombination, der giver dig de mest holdbare negle. Bare rolig – du skal nok få flotte negle 🙂

Akryl negle
Akryl negle

Kan jeg selv fjerne akryl negle?

Akryl negle kan opløses i acetone – du kan dermed vælge selv at tage dem af, eller lade en professionel gøre det for dig. Hvis du er det mindste i tvivl omkring aftagning af dine negle (min rådgivning omkring aftagning er baseret på CND produkter, da det er dem, jeg arbejder med), anbefaler jeg, at du kontakter mig, inden du selv forsøger dig frem og dermed risikerer at skade din egen naturnegl.

Som tidligere skrevet, så bruger jeg produkter fra CND – de er førende på verdensplan og har gennemtestede produkter, som er gode at arbejde med. De udvikler og forbedrer deres negle-produkter, de er på forkant med den nyeste teknologi, og deres negleprodukter er allergivenlige.

Jeg er uddannet CND instruktør (det betyder, jeg uddanner negleteknikere for CND) og har et dybdegående kendskab til CND produkterne – din garanti for en korrekt behandling med de rigtige produkter. Du er altid velkommen til at sende mig en e-mail, hvis der er noget, du er i tvivl om: tina@nyenegle.dk

Hvordan laver man akryl negle?

Når man laver negleforlængelser og -forstærkninger med akryl, bruger man væske og pulver. Det skal blandes på penslen i det helt rette forhold. Når væsken og pulveret kommer i kontakt, går hærdningsprocessen i gang – akrylen er selvhærdende, og neglene skal derfor ikke i en UV lampe for at hærde. Det er kun gele negle, der skal hærde i en UV lampe.

Efter påsættelse af akryl negle vil de både se og føles færdige. Dog skal man være opmærksom på, at akryl er 24 timer om at færdig-hærde. Dette betyder, at man bør beskytte dem mod voldsomme slag.

Flotte negle
Smukke negle

Det lidt nørdede

CNDs skulptureringsvæsker indeholder den unikke IPN teknologi, som sikrer en stærk og smidig binding til naturneglens keratinlag, så man undgår at skade naturneglen. Og derved sikrer man en smuk, naturtro og holdbar negl.
Akryl er mat, når det hærder op, og man kan derfor vælge mellem at lade dem forblive matte, få dem højglanspoleret, eller at få lagt et lag uv gloss over.

Vidste du?

  • Vidste du at nyenegle.dk giver 14 dages garanti på Shellac behandlinger? Shellac lægges på som en neglelak, og giver dig glansen og holdbarheden som gelé.
  • Vil du gerne selv kunne lægge en holdbar neglelak? Så er Vinylux dit bedste bud – Vinylux er en neglelak, der holder minimum 7 dage uden ridser og tørrer på blot 8,5 minut. Det er en af de hurtigste måder at få flotte negle på.

Har du skadede negle? Så læs om RescueRXx her.

Hvad er akrylnegle?

Akryl negle er en naturnegl, der er blevet forstærket/forlænget med akryl. De lægges oven på din egen naturnegl eller på tip/skabelon, hvis man ønsker forlængelse.

  • CND akryl negle er otte gange stærkere end din naturlige negl
  • Akryl negle kan laves meget tynde og naturlige
  • Akryl negle bevarer styrken, så du får en stærk tynd og naturlig negl
  • Akryl negle kan laves både som forlængelse og forstærkning
  • Akryl negle laves af væske og pulver

Kan man lave både korte og lange negle med akryl?

Ja, med akryl kan du få både korte og lange negle – det afhænger helt af, hvilket look du ønsker, og hvad jeg kan lave på dine naturnegle. Husk at en pæn hånd ikke nødvendigvis har lange negle, men velplejede negle er det, der giver en pæn hånd. Længden afhænger også af, hvad du bruger dine hænder til hverdagen.

Nogle negle lever et hårdt liv, mens andre bliver skånet noget mere. Hvis du arbejder meget med dine hænder, er det ikke sikkert, lange negle passer til dig.

Kom ind og få en snak om, hvilke negle kunne være pæne til lige netop dine hænder – så får du seriøs og professionel rådgivning, der giver flotte negle til dig.

Skal jeg passe og pleje mine negle?

Ja, for at få det bedste resultat og blive ved med at have flotte negle, er det vigtigt du plejer dem (og det gælder også selvom du ikke har noget produkt på dine negle). Negleolie min. et par gange om dagen giver en smidig negl, der dermed ikke knækker eller lifter. Hvis du ikke vil bruge et par minutter hver dag på at passe dine negle, så risikerer du, at de ikke holder ret længe – og et par minutter om dagen kan vi alle få tid til. Det tager ikke længere tid en at børste sine tænder, og det kan vi alle finde tid til. Det handler blot om at lavet en ny vane.

Læs mere om pleje af negle her.