CND negletekniker uddannelse
Næste CND basiskursus (gele eller akryl) starter 3. juni 2021
Skal du med, eller vil du høre mere?
Giv mig et ring på 4042 5971 eller send en mail på tina@nyenegle.dk
Negletekniker uddannelse
Negletekniker uddannelser og neglekurser i gelenegle, akrylnegle, Shellac mm. hvor nyenegle.dk underviser, afholdes af Insight Cosmetics Group som er den danske, svenske og finske distributør af CND produkter.
Den professionelle uddannelse til negletekniker
Uddannelsen til professionel negletekniker sikrer dig både teoretiske og praktiske læring, som er en nødvendig basis for at kunne lave et professionelt resultat. CND er de førende på negleområdet på verdensplan, og uddannelsen foregår også med produkter fra CND. Med en uddannelse som professionel negletekniker gennem CND kan du løbende videreuddanne dig, og følge med i hvad der sker i neglebranchen som er i en rivende udvikling. Der afholdes løbende træningsaftener, hvor du altid er velkommen – uanset om du er i gang med uddannelsen til CND negletekniker eller allerede er uddannet CND negletekniker. Til træningsaftenerne vil der altid være en CND instruktør til stede, som står til rådighed for deltagerne.
Arbejde som negletekniker
Når du er uddannet professionel negletekniker, må du arbejde professionelt med negle, og kan starte din egen neglesalon op eller få job i en neglesalon. Uddannelsen afsluttes med en praktisk eksamen, som sikrer, at du har den erfaring og viden, der skal til for lave negle på en sikker og forsvarlig måde. Denne viden inkluderer også læren om neglens anatomi, og giver dig dermed en bedre forståelse for faget.
De to måder man arbejder som negletekniker er enten som selvstændig med egen salon eller som ansat i en salon. Nogle negleteknikere foretrækker at være ansatte, da det giver nogle fordele i form af en fast løn og hvad der ellers følger med en ansættelse. Andre foretækker at have sin egen salon, og den frihed det giver – og kan sagtens leve med fraværet af den faste løn som man ikke er sikret som selvstændig. Uanset hvordan du vil arbejde som negletekniker, er det vigtigste at man kan sit fag, og man fortsat uddanner sig og bruger de gratis træningsaftener, som er til rådighed. Træningsaftenen er en god måde at få styr på de småting, som kommer til at drille, når man sidder med forskellige kunders hænder. Her vil din instruktør kunne hjælpe dig og få dig til at blive både hurtigere og bedre.
Når du vedligholder din uddannelse, er du også opdateret på nye produkter, metoder og trends – noget der kommer kunderne til gode, uanset om du har egen negleklinik eller om du er ansat.
Du kan vælge mellem forskellige neglekurser – herunder kan du se nogle af dem:
CND – Shellac kursus
Lær at mestre verdensnyheden Shellac™ fra CND. CND’s Shellac™ er en genial opfindelse. En fusion, der kombinerer lakkens nemme påføring med geléens lange holdbarhed. 14 dages perfekt holdbarhed og glans, uden ridser, mærker og afskalning. Bliv hardcore i franske negle (hvide kanter) på tåneglene med Shellac™.
CND – Brisa Gelé Basis
Basiskursus i BRISA gelé-negle for dig der ikke tidligere har arbejdet som professionel negletekniker eller er helt nybegynder.
Du lærer også om forstærkning af naturlige negle, forstærkning og forlængelse med tipper, permanent hvid kant, efterbehandling af gelénegle, konstruktions-, file-, design-, og kontrolteknikker, neglens anatomi, hygiejne og kundehåndtering, vedligeholdelse af neglene samt selvfølgelig – hvordan du laver de flotteste gelénegle.
Med kurset får du et intensivt undervisningsforløb med både teoretisk og praktisk træning, grundigt undervisningsmateriale på dansk, stor startpakke med produkter samt UV-lampe (værdi 3.000 kr.) Internationalt diplom samt ubegrænset adgang til vore træningsaftener over hele landet.
CND – Akryl Basis
Kurset henvender sig til dig, der er ny og vil lære at lave professionelle kvalitetsnegle med det internationalt førende system fra CND i USA.
Du vil lære at lave tynde, naturtro og holdbare negle, samt arbejde med mange designkombinationer (fx hvid kant, farvet pulver og flotte motiver i neglene). Du får en bred og dybde- gående teoretisk viden, hvor du lærer om bl.a. konstruktions-, file-, design-, og kontrolteknikker, neglens anatomi, permanent hvid kant, hygiejne og kundehåndtering, vedligeholdelse af neglene samt selvfølgelig – hvordan du laver de flotteste akrylnegle.
Du får udleveret udførligt undervisningsmateriale på dansk samt stor startpakke.
Der er i kursusprisen inkluderet et ubegrænset antal træningsaftener, og vi kræver at du deltager på mindst 2 inden eksamen.
Eksamen består af 1 times skriftlig teoretisk eksamen samt 2 timers praktisk eksamen. Ved bestået eksamen får du tildelt internationalt diplom.
CND – Master
CND Master henvender sig til dig, der vil vide og kunne mere, og være blandt de bedste i Danmark. Du får kendskab til nye teknikker og metoder, der giver dig færdigheder, du kan differentiere dig på. Du får et Master certifikat til at hænge i klinikvinduet, og det vil fremgå af vores forhandlersøgning på vores hjemmeside, at du er en del af et internationalt team.
Kursus i nail art gelé
Vi gennemgår alt fra kreativ lakering, opbygning af blomster i gelé, udsmykning til arbejde med diverse designs i geléen.
Nail art gelé på forlængelser og forstærkninger, både på hænder og fødder. Du laver forskellige designs på specielle dekorationstipper (Color Pops), som efterfølgende kan bruges som udstilling.
Kursus i nail art akryl
Her er kreativitet og teknik i højsædet. Nail Art Akryl 1 sætter fokus på farvet akrylpulver, glitter powder, kreativ lakering, og hvordan du anvender forskellig nail art sammen med dit akrylpulver.
Kursus i nail art 2D
Dette kursus er en overbygning til Nail Art akryl 1. 2D betyder, at designet er bygget ind i produktet på neglen. Set oppefra og fra siden har neglen sin normale facon. Dagen afsluttes med at lave et fuldt sæt 2D negle på medbragt model. Fantastisk kursus hvor du virkelig rykker dig.
Kursus i nail art akryl 3D
Nail Art Akryl 3D er en overbygning til Nail Art Akryl 2D. 3D er design, der ligger oven på neglen, hvor man kan se motivet fra alle sider. Dette kursus er til dig, der simpelthen ikke kan få nok af at være kreativ, og måske spekulerer i at deltage i Nail Art konkurrencer. Der arbejdes på tipper, som du kan tage med hjem.