Jeg hedder Tina Corell, og jeg har lavet negle fra samme adresse i Vejle siden 2007. Året efter, den 26. september 2008, blev jeg udnævnt til CND Education Ambassador. Siden da har undervisning fyldt lige så meget i min hverdag som mine egne kunder.
Hvis du overvejer at uddanne dig til negletekniker, er det rimeligt at spørge, hvem der egentlig skal lære dig det – det kan du læse om herunder.

Hvad er en CND Education Ambassador?
CND er verdens førende producent af professionelle negleprodukter, og Education Ambassador er det øverste niveau i deres undervisningsstruktur.
Det er ikke et kursus, man tilmelder sig — man bliver udpeget. For overhovedet at komme i betragtning skal man have Grand Master-certifikatet eller være certificeret i alle CND’s systemer: Liquid & Powder, BRISA gelé og Shellac. Jeg har Grand Master-certifikatet. Derefter følger CND Boot Camp, syv dages intensiv videreuddannelse sammen med CND’s internationale undervisningsteam.
Med andre ord: det certifikat, mange danske neglekurser præsenterer som deres højeste niveau, er adgangskravet til det, jeg blev udnævnt til i 2008.
Hos Insight Cosmetics Group, der er CND-distributør i Danmark, står jeg opført som CND™ Full System Educator — én af pt. 13 i landet, der er godkendt til at undervise i hele CND-systemet.
Recertificering hvert andet år
CND Education Ambassadors bliver testet og opdateret hvert andet år for at beholde certificeringen. Jeg har bestået hver eneste gang siden 2008. Det betyder, at min undervisning ikke bygger på det, jeg lærte for atten år siden, men på det CND underviser i lige nu — nye produkter, nye teknikker, nye krav.
Det er også derfor, jeg selv bliver ved med at gå til undervisning. Man bliver aldrig færdig i det her fag.
Min undervisning
Jeg har undervist uafbrudt siden 2008. Konservativt sat underviser jeg 30-40 negleteknikere om året, når gelé, akryl og Shellac lægges sammen — mange af dem driver i dag deres egen salon.
Nogle møder jeg én gang på et basiskursus. Andre har jeg fulgt gennem hele deres karriere, fra det første hold til træningsaftenerne år efter år. Det er den del af arbejdet, jeg holder mest af.
Jeg underviser fra mine egne undervisningslokaler på Nørrebrogade 35 B i Vejle, og kurserne afholdes i samarbejde med Insight Cosmetics Group, der er CND-distributør i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig, Schweiz og Finland.
Min helt klare styrke er det kreative – det er her, hvor man rigtig kan folde sig ud, når alt det andet tekniske omkring neglen er på plads. Så er det som at have et helt blankt lærred, man kan slå sig løs på. Der er altid fest og farver på de kreative kurser.
Jeg underviser bl.a. i
CND BRISA gelé — basis og opbygning
CND akryl (Liquid & Powder) — basis, hvid kant, designkombinationer
CND Shellac — basis samt Speed Me Up
CND Plexigel
Nail art i både gelé og akryl
Træningsaftener — løbende, og gratis for alle CND-uddannede resten af livet
Eneundervisning
Du kan booke mig til 1:1-undervisning, hvor vi bruger hele dagen på præcis det, du har brug for. Det kan være et helt basisforløb, eller det kan være at få styr på én ting, der driller — en fileteknik, en smilelinje, et produkt du ikke rammer rigtigt osv.
Ring på 4042 5971, så finder vi ud af, hvad der giver mening for dig.
Kontakt
Tina Corell
nyenegle.dk, Vestergade 37 C, 7100 Vejle
Telefon 4042 5971
[email protected]